Kommuneplan 2009

Vormark Moræneflade - uddybende beskrivelse

Landskabskarakterens oprindelse

Landskabskarakteren har sin oprindelse i det udskiftede jordbrugslandskab.

Nær kysten er de tidligere små samlinger af gårde ved Bøsøre og Revsøre omdannet til sommerhusområder og campingplads. 

Arealanvendelse og landskabselementer

Dyrkningsform

Landskabet præges af forholdsvist store og intensivt dyrkede marker. Stedvist findes deltidsbrug tilknyttet mindre dyrehold, græsning og pyntegrønt.

Bevoksningsstruktur

Bevoksningen domineres af sporadisk bevoksede diger og fragmenterede levende hegn. I tilknytning til de dalstrøg, som gennemskærer området, findes bevoksninger af fugttolerante løvtræer. Få mindre beplantninger findes spredt i området, primært i tilknytning til fugtige områder.

Sommerhusområderne, som ligger langs kysten, er omkranset af højstammet bevoksning, der fremstår som et sammenhængende grønt bælte af skov langs store dele af kysten.

Bebyggelsesmønster

Små (<75DE) og mindre (>75DE) gårde ligger spredt på dyrkningsfladen, primært trukket tilbage fra vejen. Bedrifterne er både svin og kvæg og ligger således at de mindre gårde primært er samlet i den sydlige del mens de små primært ligger i den nordlige del af området.

Mindre husmandsbebyggelser, ligger spredt i landskabet – ét ved overgangen til Tange Å Tunneldal i den sydlige del, én mindre samling omkring Asbæk bag Revsøre. Herudover enkelte husmandssteder langs vejene primært i den nordlige del af området.

I områdets vestlige del ligger landsbyerne Vormark, Hesselager og Ny Hesselager. Alle tre ligger på overkanten af dalstrøget omkring Stokkebæk – karakterområdet Stokkebæk Ådal. Hesselager og Ny Hesselager, der er opstået som stationsby, rummer større områder med nyere bebyggelse mens Vormark kun er præget af huludfyldninger og er vokset en smule mod vest.

Ved kysten ved Stokkebækken, ved Revsøre og Bøsøre ligger samlinger af sommerhuse.

Kulturhistoriske mønstre og anlæg

Ingen markante kulturhistoriske mønstrer eller anlæg.

Tekniske anlæg

Ved kysten ligger Klintholm I/S – oplagsplads for diverse typer af affald – beton, tegnsten, parkaffald m.v.

Herudover ingen markante tekniske anlæg. 

Middelstore dyrkede marker, lange levende hegn og bevoksning på diger og små gårde karakteriserer det åbne land.
Middelstore dyrkede marker, lange levende hegn på diger og små gårde karakteriserer det åbne land.
Middelstore dyrkede marker, lange levende hegn på diger og små gårde karakteriserer det åbne land.

Naturgrundlag

Geomorfologi

Geomorfologisk er området dannet som moræneaflejringer fra sidste istid. Mindre partier med dødispræg forekommer i områdets vestlige og sydlige del – dels nord for Vormark dels nord Tange Å Tunneldal.

Jordtype

Den dominerende jordtype er moræneler.

Terræn

Terrænet er bølget til blødt storbakket og mod kysten med et overordnet fald mod kystlinjen. Nord for Vormark ligger en række langstrakte bakkepartier orienteret i nord-/sydgående retning.

Kompleksitet

Naturgrundlaget fremstår homogent uden markante variationer.

Hydrologi

Området afgrænses mod syd af Tange Å og mod nord af Kongshøj Å. Stokkebæk Ådal gennemskærer karakterområdet nord for Hesselager. Mindre åløb skærer sig ned i morænefladen i øst-/vestgående retning. I områdets nordlige del strækker Askebæk sig fra bakkepartier ved Vormark til kysten ved Revsøre. Et mindre åløb løber fra Mullerydgård til Bøsøre.

Kystrelaterede forhold

Farvandsområde

Karakterområdet ligger ud mod farvandet mellem Fyn og Langeland.

Dybdeforhold

Farvandet er omkring 10-20m dybt.

Vindeksponering

Kysten er østvendt og ligger i læ bag Langeland. Bølgedannelsen i farvandet må således betragtes som begrænsede og dermed også materiale transporten langs kysten.

Strandbredden

Strandbredden er forholdsvist smal og stedvist let stenet. Der findes strækninger med sand, der fungerer som badestrande. 

Rumlige og visuelle forhold

De sporadisk bevoksede diger og fragmenterede levende hegn ligger som punktformede og stedvist linieformede bevoksninger på den bølgede til bakkede og intensivt dyrkede landbrugsflade. Spredt på denne, ligger områdets gårde. De ligger trukket tilbage fra vejen og opleves primært som fjerntliggende i forhold til hinanden. Bygningerne ligger delvist frit ud mod det omkringliggende landskab, delvist omkranset af bevoksning. Landskabet præges generelt af kig på tværs af flere landskabsrum.

I områdets nordlige del præges de rumlige afgrænsninger af bevoksningen omkring Askebæk, Stokkebæk og Faldsskov. Endvidere er denne del af karakterområdet en anelse tættere bebygget. Især omkring Askebæk skaber bevoksning og koncentrationen af husmandssteder et lukket landskab i lille skala. Ligeledes ligger et tættere bebygget område med små husmandssteder ved overgangen til Tange Å Tunneldal.

Fra de bagerst liggende (vestlige) dele af karakterområdet findes stedvist lange kig hen over landskabet i østlig retning til kysten. Øst for Hesselager findes er særligt markant kig nedover det enkle gårdslandskab til kysten mellem Klintholm og Pureskov.

Langs overkanten til dalstrøget omkring Stokkebæk – karakterområdet Stokkebæk Ådal – ligger landsbyerne Vormark, Hesselager og Ny Hesselager. Fra det omkringliggende landskab opleves alle tre byer primært som grønne, dog med en del huse, som bryder den grønne rand omkring Hesselager.

Langs kysten skærmer bevoksningen omkring sommerhusområderne af for udsigt over havet, således at landskabet her er orienteret ind i land.

Ved kysten ligger oplagspladsen Klintholm. Denne opleves kun sporadisk fra det bagvedliggende landskab. Her fremstår den som en høj bakkeformation, der rager op over alle andre elementer i området og bryder på den måde den grønne overkant af bevoksningen som ellers præger kystlinjen. Området rummer herudover ingen markante tekniske anlæg.

Visuelle relationer til naboområderne

Landskabet rummer kig henover og stedvist ned i den del af Stokkebæk Smeltevandsdal, som ligger øst for Vormark. Mod syd opleves Tange Å Tunneldal som en grøn ”dyne” af trækroner.

Visuelle sammenhænge i kystlandskabet

I kystforlandet bølger landskabet ned mod kysten i store bløde bakker med de intensivt dyrkede marker brudt af de sporadisk bevoksede diger. Nær ved kysten brydes udsigten over den tilstødende vandflade af bevoksningen omkring sommerhusområderne.

Som beskrevet under de rumlige visuelle forhold ligger Klintholm oplagsplads som en høj bakkeformation nær kysten. Denne opleves dog kun fra de bagvedliggende dele af karakterområdet. I den sydlige del af kystforlandet ligger ladebygningen til Holmskov placeret således at den akkurat bryder horisontlinjen, hvorved den landskabelige påvirkning bliver ganske markant set fra vest.

Langeland er nærmeste modstående kyst i den sydlige del af karakterområdet. Afstanden er her så stor at kun de overordnede landskabstræk erkendes – dyrkede marker, skove, bevoksning og vindmøller.

Landskabsvurdering

Vurdering af karakterstyrke

Karakteristisk område
Hele karakterområdet – 14.K1

Landskabskarakteren, med det enkle gårdlandskab, i det bølgede til blødt bakkede landskab kan aflæses i hele karakterområdets udstrækning, kun med små variationer (det lille bakkede område nord for Vormark og husmandsstederne ned mod Tange Å Tunneldal). Landskabskarakterens oprindelse som gårdlandskab aflæses stadig i landskabet dog med de ændringer, som knytter sig til landbrugsområder i almindelighed – større markfelter, tilbygninger til landbrugsbyggeriet, udvidelse af landsbyerne m.v. Samspillet mellem naturgrundlag og arealanvendelse aflæses ligeledes tydeligt i området med gårde beliggende på den bølgede moræne.

Med udgangspunkt i den udvikling som op igennem tiden har sløret oprindelsen vurderes området som karakteristisk.

Kontrasterende
Ved Revsøre – 14.K2

I dette delområde præges landskabskarakteren dels af de tættere liggende husmandssteder og levende hegn dels terrænets fald mod åløbet. Skalaen i området er således lille og landskabet fremstår mere komplekst. Tilsammen får disse strukturer området til at fremstå kontrasterende i forhold til den øvrige del af karakterområdet. 

Kort over delområder.

Særlige visuelle oplevelsesmuligheder

Delområder med særlige visuelle oplevelsesmuligheder
Nord for Pureskov – 14.V1

I dette område er landskabet markant bakket. Fra toppen af dette højtliggende bakkeparti, lige nord for Alarmstangsbanke ved Pureskov, findes markante udsigter dels mod øst og nord over kysten dels mod sydvest over Tange Å Tunneldal.

Ud mod kysten præges udsigten af den bløde bakkeformation og terrænfaldet mod kysten hvor enkelte smågårde ligger lavt i terrænet og putter sig bag små bevoksninger af løv. Bag dette ligger kysten og havet mellem Fyn og Langeland.

Mod syd over Tange Å Tunneldal præges udsigten af dalstrøgets grønne ”pude” af skov, som brydes af Hesselagergårds karakteristiske tagkonstruktion. Skovbrynet at Pure skov danner en markant og veldefineret afgrænsning af udsigten mod syd. 

Kort over særlige visuelle oplevelsesmuligheder.

Vurdering af tilstand

Områder med god tilstand
Hele karakterområdet – 14.T1

Som beskrevet under vurderingen af karakterens styrke kan landskabskarakterens oprindelse som gårdlandskab stadig aflæses i landskabet dog med de ændringer, som knytter sig til landbrugsområder i almindelighed – større markfelter, tilbygninger til landbrugsbyggeriet, udvidelse af landsbyerne m.v.

Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende elementer vurderes at være god trods de levende hegns fragmenterede form.

Området er uforstyrret af større tekniske anlæg. Kun deponiet ved Klintholm har lokal forstyrrende virkning på landskabet.

Samlet vurderes tilstanden som god. 

Kort over delområder.

Sårbarhedsvurdering

I det følgende beskrives sårbarheden af området generelt samt baggrunden for vurdering af særligt sårbare delområder. Landskabskarakterens sårbarhed i forhold til igangværende og planlagte udviklingstendenser vurderes ligeledes.

Landskabskarakterområdet generelt

De visuelle sammenhænge, som præger landskabet gør området sårbart overfor nye anlæg. Landskabet rummer imidlertid en bevoksning, som kan bruges til at sikre at nye anlæg indpasses i den eksisterende karakter.

Særligt sårbare delområder
Kystforlandet

De visuelle sammenhænge med havet, som knytter sig til kystforlandet, gør området særligt sårbart overfor etablering af nye anlæg, som vil bryde disse udsigter. Områdets overordnede uforstyrrede fremtoning vil let ændres ved placering af store tekniske anlæg som vil påvirke de visuelle sammenhæng. Det grønne bevoksningsbælte langs kysten gør det dog muligt at afskærme nye anlæg, såfremt disse holdes lavere end den omkringliggende bevoksning.

Nord for Pureskov – 14.S1

Fra det højtliggende bakkeparti nord for Pureskov findes en markant udsigt over kysten og det kystnære landskab. Dette delområde er, som de øvrige dele af kystforlandet, og pga. den særligt markante udsigt særligt sårbart overfor nye anlæg.

Kort over sårbare områder.
 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Landskabområderne er nye i kommuneplanen.

For hvert område er medtaget beskrivelser og vurderinger sammen med strategiske mål og retningslinjer knyttet hertil.