Kommuneplan 2009

Baggrund

Statslige interesser og krav

De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2013".

Statens mål er, at beskyttelsen af den eksisterende natur fremmes, og at kvalitet og helhed (integritet) i fredede områder og naturområder sikres og bevares.

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser (Natura 2000-områder, generelt beskyttede naturområder efter naturbeskyttelseslovens § 3 og naturfredede områder). 

For Natura 2000-områderne se afsnit om international naturbeskyttelse.

Lysåben natur har særlig stor værdi

Den biologiske mangfoldighed på land knytter sig i høj grad til de såkaldte lysåbne naturtyper, dvs. moser, ferske enge, strandenge, overdrev og heder samt til vandløb og søer.  Se nærmere beskrivelse af de lysåbne naturtyper.

Sten- og jorddiger er ud over vigtige elementer i kulturlandskabet også vigtige levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter. Spredningskorridorer er sammenhængende eller nært liggende små naturområder, som kan bruges af det åbne lands vilde dyr og planter, når de skal sprede sig i landbrugslandet og mellem arealer med stor naturmæssig værdi.

Hertil kommer skovene, hvoraf dele også rummer væsentlige biologiske værdier.

De beskyttede naturtyper samt sten- og jorddiger administreres af kommunerne. Staten har hovedansvaret for forvaltning af skovene.

Naturbeskyttelsesloven sikrer naturarealet

I følge naturbeskyttelseslovens §3 må der ikke foretages indgreb, der ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper (de fleste moser, ferske enge, strandenge, overdrev, heder, søer og vandhuller samt vandløb). Der må ligeledes ikke foretages indgreb, der ændrer tilstanden i beskyttede diger (Museumslovens § 29). De beskyttede diger omfatter menneskeskabte, linjeformede forhøjninger af sten, jord, græstørv, tang eller lignende. 

Kommunerne kan i særlige tilfælde dispensere fra disse bestemmelser, f.eks. hvis væsentlige samfundsinteresser taler herfor, og ændringen er begrænset. Der kan også gives dispensation til forbedringer af de konkrete naturværdier.

Byggeri og anlæg uden for naturområderne kan også have en negativ effekt på naturområderne. F.eks. kan et byggeri ændre på de hydrologiske forhold i et nærliggende moseområde. Et sådant tilfælde er også omfattet af loven.

Naturlige vandforhold er afgørende for naturindholdet i søer/vandhuller, moser, kilder og enge. Vandindvinding kan indebære væsentlige forringelser af disse naturområder i form af sænket vandstand eller mindsket vandudsivning/udtørring. 

De fleste naturområder er tilpasset næringsfattige forhold, hvor kvælstof fra naturens side er en mangelvare. Hvis disse naturarealer tilføres for meget kvælstof ændres plantesamfundene og dermed også faunaen. Få arter kommer til at dominere, og de mange mere specialiserede arter forsvinder. Kvælstof kan også blive tilføret naturområderne som afsætning af ammoniak fra luften. Naturtyper som moser og overdrev samt gamle skove er særlig sårbare overfor den luftbårne forurening med kvælstof.

Miljøstyrelsen har udarbejdet et korttema, der viser potentiel ammoniakfølsom skov. Kortlaget er en vejledende hjælp til at vurdere, hvor der potentielt kan være konflikter mellem ønske om at udvide, ændre eller etablere dyrehold og hensynet til skovene.

Tålegrænser

Tålegrænsen (den belastning et naturområde på langt sigt kan tåle uden at tage skade) for naturtyper som moser og overdrev, der stadig har væsentlige naturværdier tilbage, ligger mellem 5 og 15 kg kvælstof/ha/år. Tålegrænsen for både løv- og nåleskov er 10-20 kg kvælstof/ha/år. Til sammenligning kan store husdyrbedrifter eller flere små husdyrbedrifter belaste nærområdet med op til 50-100 kg kvælstof/ha/år.

Status for Svendborg Kommunes naturarealer

Svendborg Kommunes vejledende registrering viser, at de beskyttede naturtyper i dag omfatter godt 1.850 ha eller 4,3 % af kommunens areal. Dette er lavt sammenlignet med resten af Fyn (6,2 %) og landet som helhed (9,3 %). 

Beskyttede naturtyper i Svendborg Kommune
Naturtype Antal ha/km
Mose 494
Fersk eng 332
Strandeng 489
Overdrev 151
Søer og vandhuller 389
I alt 1.855
   
Vandløb Ca. 250 km

 

Ca. 2/3 af naturtyperne i Svendborg Kommune er af international, national eller regional betydning og rummer en række sjældne eller truede planter og dyr. Det er især strandengene, der har høj værdi. Kommunen rummer også meget værdifulde moser og overdrev. 

Fredninger

En række områder er fredede og varigt beskyttet gennem en fredningskendelse, som fastlægger særlige regler ud over den generelle beskyttelse i naturbeskyttelsesloven. Indholdet i fredningen kan variere afhængig af det konkrete formål og naturværdierne. De større fredede naturområder i Svendborg Kommune er: Rødme Svinehaver, Syltemade Ådal, arealer omkring Tange Å, Gudme Sø, Thurø Rev, Tåsinge Vejle og Monnet. 

Alle fredede arealer større end 0,5 ha er vist på kortet. Kommuneplanen indeholder ikke særskilte retningslinier for de fredede arealer, da fredningsbestemmelserne er tinglyst på de berørte ejendomme. 

 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnittet er justeret.

Naturdata er opdateret, og der er medtaget præciseringer omkring beskyttede diger. I konsekvens af ny lovgivning på husdyrområdet er medtaget målsætning, strategi og retningslinje for ammoniak følsom skov, mens strategi vedrørende godkendelse af husdyrbrug er taget ud.