Kommuneplan 2009

Baggrund

Statslige interesser

De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægingen - 2013.

Det er Statens interesse at sikre og genoprette gunstig naturtilstand (bevaringsstatus) i de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder), og at sikre beskyttelsen af de plante- og dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU (Habitatdirektivets bilag IV-arter).

Natura 2000-områder er en samlet betegnelse for fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. Natura 2000-områderne er udpeget over hele EU og indeholder særligt værdifuld natur set i et europæisk perspektiv. Staten har i Danmark udpeget 246 Natura 2000-områder, der samlet set omfatter 8,4 % af landets areal. Hertil kommer arealer på havet. 

Natura 2000-områderne og de danske Bilag IV-arter fremgår af Habitatbekendtgørelsen(bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 samt bekendtgørelse om ændring nr. 1079 af 25/11/2011).

Natura 2000-områder og bilag IV-arter i Svendborg Kommune

Der er seks Natura 2000-områder, som ligger helt eller delvist i Svendborg Kommune med et samlet landareal på 1.880 ha. Det svarer til 4,5 % af kommunens landareal. Her til kommer store havområder i Det Sydfynske Øhav, ved Thurø Rev og Vresen/Storebælt. Områderne kan ses på kortet i tilknytning til retningslinjerne.

Natura 2000-områderne rummer tilsammen 571 ha beskyttede naturtyper (§3) eller 32 % af kommunens samlede areal af beskyttede naturtyper.

Natura 2000-områder i Svendborg Kommune
  • Centrale Storebælt og Vresen (Habitatområde H100 og EF-fuglebeskyttelsesområde 73)
  • Søer ved Tårup og Klintholm (Habitatområde H102)
  • Skov og søer syd for Brahetrolleborg (Habitatområde H104 og EF-fuglebeskyttelsesområde 74). 
  • Sydfynske Øhav (Habitatområde H111 og EF-fuglebeskyttelsesområde 71 og 72)
  • Rødme Svinehaver (Habitatområde 241)
  • Thurø Rev (Habitatområde 242)

Udpegningsgrundlaget for de seks habitatområder og fire fuglebeskyttelsesområder i Svendborg Kommune kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside.

Habitatdirektivets bilag IV-arter i Svendborg Kommune

I Svendborg Kommune er registreret følgende bilag IV-dyrearter: hasselmus, marsvin, markfirben, stor vandsalamander, klokkefrø, spidssnudet frø, springfrø, strandtudse, grønbroget tudse og formentlig vandflagermus, sydflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, troldflagermus samt dværgflagermus. Der er ikke registreret bilag IV-plantearter i Svendborg Kommune.

Særlige regler for Natura 2000-områder og Bialg IV-arter

Habitatbekendtgørelsen

Habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007) fastsætter bindende forskrifter til myndighederne om planlægning og administration af planer og projekter (f.eks. byggeri, anlæg og aktiviteter), der berører internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder). Bekendtgørelsen indeholder også regler om beskyttelse af bilag IV-dyrearternes yngle- og rastesteder og bilag IV-plantearterne. Disse er beskyttede både inden for og uden for habitatområderne. Habitatbekendtgørelsen omhandler myndighedernes planlægning og administration. Beskyttelsen skal medtages i kommuneplanens retningslinjer. 

Naturbeskyttelsesloven

Naturbeskyttelsesloven indeholder et generelt forbud mod at forstyrre bilag IV-arter og at beskadige/ødelægge deres yngle- og rasteområder. Denne beskyttelse gælder således i alle situationer og dermed også i forbindelse med aktiviteter, der ikke kræver tilladelser, dispensation mv. 

Kommunerne er i medfør af naturbeskyttelsesloven givet en række pligter og muligheder omkring at virke aktivt for bevaring og genopretning af naturtyper og arter omfattet af EU's naturbeskyttelsesdirektiver. 

Ejere og brugere skal anmelde en række aktivitetsændringer inden for Natura 2000-områderne til kommunerne, inden de sættes i gang. Kommunerne skal gribe ind over for ændringer, der kan skade muligheden for at nå målet for området. 

Kommunerne skal sikre, at de kommunale Natura 2000-handleplaner gennemføres. En stor del af indsatsen forventes dog udmøntet ved, at lodsejerne søger om tilskud til den drift eller de foranstaltninger, som er nødvendige for at opfylde bevaringsmålene for områderne. Kommunerne skal om nødvendigt pålægge ejeren af en ejendom en given drift m.m. mod økonomisk kompensation. 

EU-direktiver og Ramsarkonventionen 

Habitatdirektivet

Habitatdirektivets formål er at beskytte arter og naturtyper, der er karakteristiske, truede, sårbare eller sjældne i EU. Beskyttelsen i direktivet består i hovedtræk af en områdebeskyttelse af naturtyper og levesteder for bestemte arter (udpegede habitatområder) og af en særlig artsbeskyttelse, der gælder for bestemte arter. De arter, der er omfattet af artsbeskyttelsen, fremgår af direktivets bilag IV - de såkaldte bilag IV-arter. Beskyttelsen af bilag IV-arterne gælder overalt.

I habitatområderne skal landene endvidere virke aktivt for at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de forskellige arter og naturtyper, som området er udpeget for. 

Fuglebeskyttelsesdirektivet

Fuglebeskyttelsesdirektivet har bl.a. til formål at beskytte levestederne for fuglearter, som er sjældne, truede eller følsomme over for ændringer af levesteder i EU. Det gælder både for områder, hvor disse fugle yngler, og for områder, som fuglene regelmæssigt gæster for at fælde fjer, raste under trækket eller overvintre. Hvert enkelt fuglebeskyttelsesområde er udpeget for at beskytte bestemte fuglearter.

Ramsarkonventionen

Danmark har endvidere tiltrådt Ramsarkonventionen om beskyttelse af vandområder af international betydning, især som levesteder for vandfugle. Ramsarområderne i Danmark ligger alle inden for fuglebeskyttelsesområderne. Ramsarkonventionen forpligter til at fremme beskyttelsen af de udpegede områder. 

 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009.

Afsnittet er opdateret i forhold til statens Natura 2000-planer og kommunens handleplaner.

Kortgrundlaget er statslige udpegninger. Her i er habitatområdet i Storebælt udvidet. Retningslinjerne er videreført.