Kommuneplan 2009

Strategi og indsats

Naturforvaltningsstrategi

Byrådet ønsker, at naturen skal bevares, udvikles og bruges aktivt. Det skal ske ved at pleje de eksisterende naturarealer og ved at skabe nye naturområder og sammenhænge mellem de eksisterende. Gennem en fortsat aktiv indsats er målet at øge det samlede naturareal og sikre den biologiske mangfoldighed. Vandløb, søer og kystvande bringes i en sund økologisk balance. 

Byrådet ønsker, at sikre borgerne og turister gode muligheder for oplevelser af både rekreativ og naturmæssig art. Se nærmere herom i afsnit om rekreative interesser.

Natura 2000-områderne prioriteres højt

Byrådet vil prioritere en indsats for at sikre og genoprette naturværdierne i de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-områder) højt. De kommunale Natura 2000-handleplaner, der blev vedtaget i 2012, vil danne grundlag for indsatsen i disse områder.

En helhedsorienteret indsats er nødvendig

Andelen af internationale naturområder på land er meget lille, og end ikke de arter og naturtyper, som de internationale forpligtigelser sigter mod, kan sikres tilstrækkeligt ved udelukkende at gøre en indsats for naturen i disse områder.

Det er Byrådets indstilling, at der må tænkes mere helhedsorienteret omkring beskyttelsen af naturværdierne. Svendborg Kommune vil derfor også arbejde for at sikre og forbedre naturen uden for Natura 2000-områderne. Naturindsatsen vil primært ske inden for det udpegede naturnetværk og ud fra prioriteringen i naturkvalitetsplanen.

Herudover vil den bynære natur blive prioriteret højt, fordi mange borgere vil få glæde heraf i hverdagen.

Sikre de værdifulde eksisterende naturområder

Svendborg Kommune vil sikre den biologiske mangfoldighed i den tilbageværende værdifulde natur (naturkvalitetsplanens A- og B- målsat natur). Det skal ske ved at sikre kontinuitet i driften/plejen primært i form af afgræsning og ved at nedbringe de negative påvirkninger fra omgivelserne som f.eks. afvanding og tilførsel af næringsstoffer. Det er disse områder, som har den største biologiske mangfoldighed, og der kan gå meget lang tid, før de mere specielle naturtyper med deres karakteristiske arter genetablerer/udvikler sig, hvis de først er forsvundet. Disse områder har endvidere en funktion som kilde for arter, som kan sprede sig til de nye naturområder.

For at begrænse omgivelsernes påvirkning af de mest sårbare naturtyper som f.eks. overdrev, fattigkær og klokkefrø-vandhuller og samtidig skabe mulighed for en udvidelse af naturområdet vil Svendborg Kommune søge at udlægge dyrkningsfrie bufferzoner omkring udvalgte naturområder. 

Forbedre de øvrige naturområder og skabe nye

For at kunne sikre den nuværende artsrigdom, vil Svendborg Kommune også forbedre forholdene i udvalgte af de øvrige naturområder  (naturkvalitetsplanens C- og D-målsatte områder) og søge at øge naturarealet samt skabe bedre spredningsmuligheder. 

Et eksempel kan være, at genskabe våde enge i sammenhæng med vandløbene, så den økologiske sammenhæng mellem vandløb og de vandløbsnære arealer styrkes evt. i kombination med ændret vedligeholdelse i vandløbet.

Særlige arter

Svendborg Kommune vil ud over de beskyttede naturtyper være opmærksom på at sikre og forbedre levestederne for habitatdirektivets bilag IV-arter samt for kommunens øvrige sjældne arter. 

Habitatdirektivets bilag IV-arter i Svendborg

I Svendborg kommune er registreret følgende bilag IV-dyrearter:

Hasselmus (krat i skove/hegn), marsvin (havet), markfirben (overdrev/skråninger med løst sand), stor vandsalamander (vandhuller), klokkekrø (vandhuller, enge/overdrev), spidssnudet frø (vandhuller, fersk eng), springfrø (vandhuller, skove), strandtudse (vandhuller, strandenge), grønbroget tudse (vandhuller, strandenge), og formentlig vandflagermus, sydflagermus, brunflagermus, langøret flagermus samt dværgflagermus.

Der er ikke registreret bilag IV-plantearter i Svendborg.

Andre sjældne arter af karplanter og fugle (rødlistet/gullistet/EU-fuglebeskyttelsesart), der er fundet i Svendborg Kommune:

Planter: eng-ensian (strandenge), blomstersiv (fattigkær), tangurt (strandenge), strudsvinge (skovmoser), stor gyvelkvæler (kalkskrænter), kongebregne (skovmoser), guldblomme (overdrev), hjertelæbe (fattigkær), skælrod (skov), spidshale (strandenge) og strand-loppeurt (strandenge).

Fugle: mosehornugle (strandenge), spidsand (strandenge), atlingand (ferske enge), pirol (kystskove), rørdrum (rørskove), almindelig ryle (strandenge), lille præstekrave (grusgravsområder), dværgterne (strandenge, holme), havterne (strandenge, holme), fjordterne (strandenge, holme, søer), klyde (strandenge, lagunesøer).

Invasive arter

Invasive arter er arter, der ikke er naturligt hjemmehørende i Danmark, men som ved menneskets hjælp er introduceret til landet. De invasive arter klarer sig så godt i den danske natur, at de fortrænger den naturlige danske flora. På længere sigt kan de således føre til en markant ændring i naturtyper og økosystemer og være med til at mindske biodiversiteten i naturen. Kendte eksempler på invasive arter er kæmpe bjørneklo og iberisk skovsnegl ("dræbersnegl"), men også rynket rose, japansk pileurt og canadisk gyldenris udgør et stigende problem for vores naturområder.

Svendborg Kommune har sat en kortlægning af arten kæmpe-bjørneklo i gang for at kunne vurdere, om der i nogle områder skal tages initiativ til en koordineret bekæmpelse af denne art.

Naturovervågning 

Kvalificeret varetagelse af naturinteresser i planlægning, administration og indsats fordrer viden om udviklingen i naturen. Det er derfor vigtigt, at undersøge områderne med passende mellemrum. 

Staten overvåger primært lokaliteter inden for Natura 2000-områderne. Svendborg Kommune vil fortsætte overvågningen på særlige udvalgte lokaliteter uden for disse områder, herunder områder hvor kommunen har gennemført naturgenopretningsprojekter/naturpleje . Og Svendborg Kommune vil fortsætte med at få større kendskab til forskellige udvalgte arters udbredelse.

Nationalpark i Det Sydfynske Øhav

I perioden 2009-2012 har de fire sydfynske kommuner sammen med Assens Kommune deltaget i forundersøgelser til Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Efter en omfattende borgerprocessen blev det endelige forslag til nationalparkafgrænsning dog formindsket, og kun de tre af kommuner Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Assens, stod i 2012 bag ansøgningen om oprettelse af en nationalpark til Folketinget. Folketinget afslog ansøgningen med begrundelsen om, at det fremsendte nationalparkforslag for Det sydfynske Øhav uden Langeland og Ærø kommuner manglede et væsentligt helhedselement.

Svendborg Kommunes indsats for at forbedre de fysiske forhold i vandløbene

Statens vandplaner danner grundlag for indsatsen. Byrådet ønsker at supplere vandplanindsatsen med udlægning af gydegrus af hensyn til de fine ørredbestande, der findes i mange af kommunens vandløb.

Natur, friluftsliv, sundhed og vækst i en balanceret udvikling

Byrådet vil tænke naturudvikling sammen med friluftsliv, sundhed og vækst. Naturen er med til at give et sundere og rigere liv. Her kan man få motion, stresse af og være sammen. Den bynære natur har her særlig stor betydning. Naturen kan også være med til at tiltrække nye borgere og turister.

Det er Byrådets holdning, at de kommende års store investeringer i renere vand og mere natur også skal give flere rekreative oplevelser og skabe mere attraktive byer tæt på naturen. Læs mere herom i afsnittet om rekreative interesser. 

Bæredygtig udbygning af offentlighedens adgang til naturen

Byrådet ønsker, at friluftslivets muligheder skal styrkes på et bæredygtigt grundlag både i forhold til naturværdierne i landskabet og i forhold til lodsejerne, samt i en indbyrdes afvejning mellem forskellige typer af friluftsinteresser, hvor disse måtte være modstridende.

Formidling af naturen

Byrådet ønsker at styrke formidling af naturen. Det vil blive arbejdet med etablering af et til to større formidlingscentre. Traditionelle skilte og foldere vil blive videreført og brugen af ektroniske medier blive udviklet. De personbårne fortællinger skal styrkes dels gennem kommunens egne guidede ture dels ved at engagere og understøtte lokale fortællere.

Der arbejdes på en fælles sydfynsk formidlingsstrategi i regi af Naturturisme I/S.

Frivillighed og mest natur for pengene

Naturforvaltningsarbejdet er primært baseret på frivillighed. Lodsejernes interesse i at medvirke er af stor betydning for, hvor projekter kan gennemføres. 

Projekternes økonomiske omkostninger spiller også ind i prioriteringen. Svendborg Kommune vil således søge at få mest mulig natur for pengene.

Plan for natur og friluftsliv

De konkrete indsatser for udvikling af natur og friluftsliv og prioriteringen af indsatserne vil blive beskrevet i en særskilt plan, der vil blive vedtaget i løbet af 2013.

Aktivt medborgerskab

Byrådet ønsker at involvere og engagere borgere og organisationer væsentlig mere både i planlægning, gennemførelse og drift af naturindsatsen. I planlægningsfasen afholdes f.eks. workshops, hvor det kan være strategier og principper, der diskuteres og mindre arbejdsgrupper til konkretisering af mere konkrete problemstillinger. I forbindelse med gennemførelse af indsatser involveres lodsejerne på et meget tidligt tidspunkt sammen med eventuelle brugere. Og brugerne inddrages gerne i den efterfølgende drift af områderne.

Naturturisme I/S

Svendborg Kommune indgår sammen med de tre øvrige sydfynske kommuner i Naturturisme I/S. Selskabet skal videreudvikle områdets potentialer inden for kulturmiljøer og naturoplevelser til lands og til vands for at styrke bosætning og turisme. 

Klimaeffekter

De lavtliggende arealer langs kysterne samt arealer i ådalene vil i særlig grad blive udsat for påvirkninger som følge af klimaændringer, der forventes de kommende årtier. Klimaændringerne forventes at øge risikoen for oversvømmelser af lavbundsarealer, øget kysterosion og en tilbagerykning af kystlinjen. 

Svendborg Kommune forventer, at gennemføre en kortlægning af de sårbare landområder, der kan blive påvirket som følge af klimaændringer. Med baggrund heri vil Svendborg Kommune planlægge for, hvor kysten på sigt skal sikres af hensyn til bebyggelse og erhverv, herunder jordbrug, og hvor kysten og naturområderne skal kunne udvikle sig frit. Et vigtigt led heri er at sikre spredningsmuligheder. Se mere om klimaændringer i afsnit om klima.   

 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnittet er justeret i forhold til statens vand- og Natura 2000-planer samt kommunens handleplaner. Retningslinjer for vandmiljøindsatser er i konsekvens heraf taget ud.

I strategien tænkes naturudvikling mere sammen med friluftsliv, sundhed og vækst samt aktivt medborgerskab. Data er opdateret. Der er ingen udpegninger.