Kommuneplan 2009

Strategi og indsats

Naturnetværk nødvendigt

Da naturområderne i Svendborg Kommune typisk er meget små og spredte, finder Byrådet, at det er vigtigt at sikre større naturområder og skabe et sammenhængende netværk af naturområder. 

Byrådet vil arbejde for at skabe et naturnetværk, der tilgodeser naturen i hele kommunen, og som understøtter befolkningens rekreative udfoldelsesmuligheder. 

Naturnetværket vil spille en central rolle, når kommunen skal finde arealer til flere skove, naturområder og vådområder for at udmønte de statslige vand- og Natura 2000-planer.

Beskyttelse af naturnetværket

Byrådet ønsker, at ubrudte natursammenhænge i naturnetværket bevares og i videst muligt omfang forbedres. Byrådet finder derfor, at naturnetværket som helhed bør holdes fri for byvækst samt bebyggelse og anlæg i øvrigt, som kan føre til forringelser i forhold til dette.

Dette gælder ikke mindst for kunstigt afvandede lavbundsarealer som f.eks. tidligere moser, enge, lavvandede søer og fjorde, såfremt de ikke allerede indeholder bebyggelse og anlæg, der umuliggør naturgenopretning. Eventuelle anlæg på sådanne lavbundsarealer bør udformes under hensyn til mulighederne for i fremtiden at kunne hæve vandstanden på arealerne. Se mere herom i afsnit om lavbundsarealer og vådområder.

De steder, hvor dyrkning bryder natursammenhængene, finder Byrådet, at arealer i omdrift skal søges ekstensiveret, eller der skal skabes naturområder, der ligger som trædesten i landskabet, og som kan sikre den nødvendige spredning af de vilde dyr og planter. Etablering af læhegn med hjemmehørende arter vil for nogle dyregrupper være gavnlig. 

De steder, hvor spærringer i form af veje, jernbaner eller lignende bryder natursammenhængene, ønsker Byrådet på sigt at skabe forbedret faunapassage.

Udpegning af naturnetværket

Kommuneplanens naturnetværk tager udgangspunkt i regionplanens særlige biologiske interesseområder. Udpegningen er justeret ud fra kommunens ny viden om naturområderne og levesteder for bilag VI-arter og andre sjældne arter. Mindre naturområder er medtaget, og kommuneplanens naturnetværk er dermed blevet mere "finmasket".

I regionplanen er der ikke skelnet mellem mulig ny natur og mulige nye økologiske forbindelser (spredningskorridorer). De indgår samlet i de særlige biologiske interesseområder. Dette er videreført, ligesom naturnetværket er udlagt som forholdsvis brede bånd i kommunens hovedstruktur.

I naturnetværket indgår: 

  1. Alle Natura 2000-områder.
  2. Kommunens vigtigste § 3-naturområder i øvrigt. Dvs. større sammenhængende naturområder og områder, hvor der i dag er en stor tæthed af højt målsatte naturområder. 
  3. Større skove.
  4. Genoprettede varige natur- og vådområder. 
  5. De større fredede områder.
  6. Mulige nye værdifulde naturområder, herunder lavbundsarealer og økologiske forbindelser.
Større skove

En stor del af det sydfynske skovbånd indgår i naturnetværket samt områder, der kan forbinde skovene. Mange af skovene er meget varierede og artsrige, og er levested for en række sjældne plante- og dyrearter, bl.a. flere arter på habitatdirektivets bilag IV: hasselmus, springfrø, stor vandsalamander og flere flagermusearter.

De mange skove, der løber som et grønt U-formet bånd gennem kommunen, er en del af de udbredte skovområder, der til langt op i 1600-tallet dækkede store dele af Fyn fra Vissenbjerg-Glamsbjerg over Svanninge Bakker og Brahetrolleborg til Hvidkildeskovene, Brændeskov, Gudbjerg Skov, Brænderup Vænge og skovene ved Glorup.

De vidtstrakte skovområder lå ikke øde og ubrugte hen, men blev, ud over at levere tømmer, gærdsel og brænde, brugt til bl.a. kreatur- og hestegræsning og oldensvinsproduktion, indtil det blev forbudt ved skovforordningen i 1805. Den ekstensive skovdrift sammenholdt med det oftest kuperede og ind imellem ganske sumpede landskab, skabte en mosaik af skove, moser og udyrkede lysninger, som igen dannede basis for et meget artsrigt dyre- og planteliv.

Mulige nye naturområder

De mulige nye værdifulde naturområder er områder med gode muligheder for gennem aktiv indsats at udvikle sig til betydende og/eller sammenhængende naturområder. Ved udpegningen er der taget udgangspunkt i Statens kortlægning af områder med stort potentiale for udvikling af værdifuld natur. Det drejer sig først og fremmest om arealer i tilknytning til de mest værdifulde naturområder, arealer hvor der tidligere har været værdifuld natur og marginale jorder som f.eks. vandlidende arealer og skråninger.

Lavbundsarealer

Lavbundsarealer, der i dag er kunstigt afvandet eller drænet, udgør et vigtigt potentiale for udvikling af områder med stor naturværdi ved genskabelse af det naturlige vandstandsniveau og vandstrømme. 

Nogle lavbundsarealer vil kunne omsætte/tilbageholde store mængder næringsstoffer fra drænvand og/eller vandløbsvand og vil således kunne være med til at forbedre vandmiljøet i søer og kystvande. Disse områder er udpeget som potentielle vådområder. Se særskilt afsnit om lavbundsarealer og vådområder. Da det primære sigte med de potentielle vådområder er at fjerne kvælstof, indgår ikke alle de potentielle vådområder i naturnetværket.

Økologiske forbindelser

Som økologiske forbindelser er medtaget områder, der kan tjene som gode spredningsveje mellem de vigtigste naturområder for det vilde dyre- og planteliv f.eks. ådalene og områder langs kysten. Der er også taget hensyn til enkelte arter som f.eks. hasselmusen og sjældne padder.

Bynære naturområder

Der er også medtaget mulige nye naturområder i nærheden af byerne. Af større områder kan nævnes Tankefuld og områder i det nordlige Svendborg, Syltemade Ådal ved Vester Skerninge, Åmosen ved Ollerup, arealer ved Vindeby og Troense, Vejstrup Ådal mellem Skårup og Vejstrup, Hammesbro bæk ved Oure, arealer ved Lundeborg, arealer omkring Stokkebækken ved Hesselager, Gudme og Gudbjerg, arealer mellem Stenstrup og Snarup bakker, arealer mellem Kirkeby og skovene nord for Hvidkilde samt arealer omkring Hundstrup.

 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnittet er videreføret. Naturnetværket blev udbygget i Kommuneplan 2009.

Et mindre areal er dog taget ud af udpegningen i konsekvens af planlægningen for fælles biogasanlæg. Retningslinjerne er videreført.