Kommuneplan 2009

Baggrund

De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommunalplanlægningen - 2017.

Det er Statens mål, at integrere friluftslivet i den samlede fysiske planlægning og øge velfærd, sundhed og livskvalitet ved at forbedre mulighederne for friluftslivet.

Staten ønsker, at fremme adgangen til landskaber, naturområder og kulturmiljøer til gavn for både lokalbefolkningen og turisme, herunder den voksende oplevelsesøkonomi, uden at natur-, kultur- og landskabsinteresser tilsidesættes.

Det er også statens mål, at der etableres nye naturområder i nærheden af byer og fritidsområder, hvor der er nem adgang for befolkningen, og at øge befolkningens viden om natur-, miljø- og kulturmiljø samt sammenhængen med sundhed og livskvalitet, blandt andet gennem formidling og naturvejledning.

Det regionale og nationale rekreative stinet skal indarbejdes i kommuneplanen.

Begrænsede udfoldelsesmuligheder

Naturen danner rammen om mange af vore friluftsaktiviteter.

Gennem de seneste årtier er der nedlagt mange stier samt mark-og skoveveje i det åbne land og de tilbageværende stier er ofte usammenhængende rester, der er vanskeligt at anvende til friluftsmæssige formål. Også i de mange mellemstore og mindre skove er færdselsmulighederne ofte reelt meget begrænsede. 

De begrænsede udfoldelsesmuligheder skaber visse steder et stort pres på naturen i få attraktive naturområder og skove, og der kan opstå interessekonflikter mellem forskellige typer friluftskaktiviteter, ligesom der kan opstå interessekonflikter i forhold til private lodsejere og deres interesser af økonomisk og anden art.

Regler om adgang i det åbne land

Naturbeskyttelsesloven sikrer befolkningens ret til at færdes i naturen. Udgangspunktet i lovgivningen er, at alle har ret til at færdes i naturen, men vi skal tage hensyn til dyr og planter og andre mennesker, vi møder i det fri. Og vi skal tage hensyn til landmænd og skovejere og andre private grundejere. Derfor er det vigtigt at følge de regler, der er. 
Adgangen kan visse steder være helt eller delvis forbudt, f.eks. på militærarealer og i reservater. Adgangen kan også være midlertidigt begrænset, f.eks. som følge af jagt. 

Kommunen kan gribe ind, hvis den lovlige adgang til naturen forhindres, og har også i særlige tilfælde ret til at indskrænke adgangen. Færdsel sker på eget ansvar.

Man må som udgangspunkt færdes:

  • til fods og på cykel ad eksisterende gennemgående veje og stier i det åbne land,
  • til fods og på cykel ad veje og stier i private skove over 5 ha,
  • overalt i offentligt ejede skove og naturarealer,
  • til fods på udyrkede arealer, hvis der er lovlig adgang til arealerne,
  • til fods på næsten alle kyststrækninger,
  • til fods på private strande, dog skal der være mindst 50 m til nærmeste beboelsesbygning, hvis man vil tage ophold eller bade.

Til vands er der generelt fri fladefærdsel med relativt få restriktioner omkring visse fuglebeskyttelsesområder i bestemte perioder af året.

Regler om nedlæggelse af veje og stier med rekreativ interesse

Med ændringen af naturbeskyttelsesloven i 2004 indførtes der bestemmelser, som varetager de rekreative interesser i forbindelse med nedlæggelse af veje og stier i det åbne land. Kommunen kan nu forhindre nedlæggelse af en vej eller sti, såfremt den har væsentlig rekreativ betydning, og såfremt der ikke findes eller etableres alternative tilfredsstillende adgangsmuligheder.

Læs mere: Naturen må gerne betrædes – men træd varsomt.

Nedenfor er givet en oversigt over de rekreative naturarealer og -stier samt opholdsarealer i Svendborg Kommune.

Offentligt ejede skove og naturarealer

Svendborg Kommune ejer i dag 250 ha skov. Skovene fordeler sig på 27 arealer, hvoraf det mindste, Mire Mare skoven i Rantzausminde er på 0,5 ha og det største sammenhængende skovområde - Christiansminde, Gl. Hestehauge, Stevneskoven og Hallingskoven - udgør ca. 100 ha. Der er ingen statsskove i Svendborg Kommune.

Svendborg Kommune ejer ca. 55 ha naturarealer. De største er Skansen ved Vindebyøre, Ørkild Voldsted, Galgebakken, Lille Eng og Stenbukken. Staten ejer naturområderne Tåsinge Vejle, Thurø Rev og Bakkelundgård i Egebjerg Bakker.

Arealerne er vist på kortet.

Private arealer med offentlig adgang gennem fredning eller anden aftale

Gennem fredninger eller anden aftale er der udvidet offentlig adgang til nogle private arealer: Monnet, Syltemade Ådal, Klintholm og Casanovabakkerne.  

Arealerne er vist på kortet. 

Fortidsminder

Svendborg Kommune er rig på kulturhistorie. Svendborg Kommune plejer og sikrer adgang til egne fortidsminder. Svendborg Kommune har indgået aftaler om pleje og adgang til en række private fortidsminder bl.a. Ingershøj på Tåsinge, Langdysser i Nyhave Skov ved Hesselager, Brudagerdyssen og Capeshøj ved Skovballe.

Arealer og stier hertil er vist på kortet. 

Svendborg Kommunes opholdsarealer ved kysten 

Svendborg Kommune ejer og driver strande med gode bademuligheder ved Christiansminde, Slotshaven ved Valdemars Slot, Smørmosen på Thurø, Lundeborg Strand, Ballen Strand, Langemarken syd for Vester Skerninge, Klintholm Strand, Holmskov Strand, Øreodden, Elsehoved og ved Svendbrog Lystbådehavn/Færgevej. Kommunens indsats for gode og sikre badestrande er beskrevet i afsnit om badeinteresser, hvorogså kommunens Blå Flag-strande beskrives.

Herudover ejer og driver kommunen en række opholdsareal ved kysten som f.eks. Christiansminde, Vindebyøre, Lille Eng ved Kogtved Vandmølle, Sankt Jørgens Park ved Skt. Jørgens Kirke, skov ved Braten og strandareal ved Svendborg Lystbådehavn/Færgegården. 

Svendborg Kommunes strande og opholdsarealer ved kysten er vist på kortet.

Opholdsarealer på privat jord

I Svendborg Kommune er i øvrigt en række mindre opholdsarealer på private arealer: "kaffepletter" og udsigtspunkter og fugleudkigstårne. Fugletårne findes ved Sortemosen, Monnet, Tåsinge Vejle og Høllehoved på Drejø. Områderne er vist på kortet.

Rekreative vandrestier

85 km af den offentligt anlagte sti, Øhavsstien går gennem Svendborg Kommune fra Lundeborg i øst til Fjældebroen i vest og fra Svendborg over Tåsinge til Langeland. Herudover er der offentlig anlagte stier på Skarø og Drejø, i Syltemade Ådal og på de offentligt ejede naturarealer og skove. I forbindelse med enkelte andre naturlokaliteter er der aftale med ejerne om offentlig adgang. De rekreative vandrestier er vist på kortet.

Da størstedelen af befolkningen bor i byer, er information om færdselsmulighederne i det åbne land en forudsætning for, at de bruges. I Svendborg Kommune er følgende stier formidlet: Øhavsstien, stierne på Skarø og Drejø, stien i Syltemade Ådal, Eventyrstien ved Broholm og stierne i kommunens større skove.

Cykelruter

I Svendborg Kommune findes nationale, regionale og lokale cykelrutenet, der overalt forløber ad mindre kommuneveje. Disse er nærmere beskrevet i afsnit om trafik og infrastruktur.

Offentlighedens adgang til kysten

I følge Planloven skal offentlighedens adgang til kysten sikres og forbedres.

Svendborg Kommune er begunstiget af en lang kystlinje, men mulighederne for at folk kan komme ud til kysten og opholde sig her, må på større strækninger betegnes som ringe. En del steder i byerne er det ligeledes vanskeligt at komme til vandet, og det er ikke alle steder muligt at færdes langs stranden.

Der er også behov for muligheder for adgang til kysten fra søsiden.

Friluftsmulighederne til søs er særdeles gode i Svendborg Kommune med lukkede og lavvandede farvande i Det Sydfynske Øhav og mere eksponerede kyster ved Storebælt. På vandet er der generelt fri færdselsmulighed med relativt få restriktioner omkring visse fuglebeskyttelsesområder. Dette giver gode betingelser for mange typer søsport. Sejlere og kajakroere har også behov for adgangsmuligheder og faciliteter på land til f.eks. hvil, gåture og overnatning. 

Det Sydfynske Øhav og Storebælt er populære sejlområder for et stigende antal borgere og turister, der fra en trailer sætter mindre motorbåde i vandet fra forskellige slæbesteder. Det har øget presset på kommunens slæbesteder, hvor kapaciteten både er bestemt af tilkørselsforholdene og parkeringsarealets størrelse. Meget tyder på, at der især på Fyns østkyst og omkring Svendborg by er behov for at udvide kapaciteten af slæbesteder.

Der gælder særlige regler for sejlads med vandscooter og jetski. Se afsnittet om sejlads.

Adgang til og opholdsmuligheder ved kysten samt registrerede slæbesteder er vist på kortet. Adgangen til kysten er en forudsætning for mange friluftsinteresser. Badeinteresser, lystfiskeinteresser og sejlads er beskrevet i særskilte afsnit.

Handicappedes adgangsmuligheder i naturen

Der er i dag ingen anlæg specielt for handicappede i forbindelse med de rekreative stier og opholdsarealer i Svendborg Kommune.

Friluftsliv og formidling

Som følge af friluftsprisen Danmarks Friluftskommune 2012, har Svendborg Kommune i 2012 og 2013 blandt andet med støtte fra pengepræmien på 250.000 kr, der fulgte med prisen, søsat spændende nye friluftsprojekter i de blå områder: 

  • etablere gå-spang på stier langs våde ådale,
  • gennemføre guidede naturture til 12 af kommunens kystnære naturområder med udgivelse af tilhørende guidebog og formidling via opsatte OR-kode på arealerne,
  • etablere ny bålhytte ved kystnært aktivitetområde,
  • investere i undersøgelses- og ekskursionsudstyr til samarbejdsprojekt mellem kommunens naturskole og gymnasier,
  • udbygning af større formidlingscenter i Svendborg Havn understøttes med maritime aktiviteter og undervisningstiltag.

Naturen kan være sårbar over for menneskelig aktivitet

Naturen i Danmark er generelt robust over for færdsel og ophold, men nogle naturområder er sårbare over for menneskelig aktivitet. Det drejer sig især om de steder, hvor kystfuglene yngler og de steder, hvor ænder, gæs og svaner søger føde på træk eller opholder sig, når de skifter fjer ("fælde-områder"). For en fugl repræsenterer fældeperioden den måske mest belastende tid på året. I op mod tre uger er ænder, gæs og svaner ude af stand til at flyve og ligger ofte ude på vandet tæt ved kysten, hvor de ustandseligt er i allerhøjeste alarmberedskab og derfor særlig sårbare overfor forstyrrelser.

Mange kystfugle yngler, søger føde på træk og fælder deres fjer i Det Sydfynske Øhav. Væksten i søsport i det Sydfynske Øhav kan derfor være en trussel mod fuglelivet, hvis der ikke tages de nødvendige hensyn.

I forbindelse med Nationalparkundersøgelsen, er der foretaget en kortlægning af ynglende kystfugle i Øhavet. Områder, hvor fuglene er særlig sårbare overfor forstyrrelser er vist på kortet nedenfor.

Øget brug af naturen kan kræve øget pleje og nogle steder udbyging af naturgrundlaget.

Adgangsbegrænsninger

I Det Sydfynske Øhav er der i dag - efter reglerne i Jagtloven og Naturbeskyttelsesloven - oprettet områder med adgangsforbud i fuglenes yngletiden og steder med henstilling om at undgå færdsel i yngletiden. Svendborg Kommune har ansvaret for henstillingsområderne, som ligger på Skarø (Kalveodde) og Drejø (Mejlhoved). Staten har ansvaret for øvrige områder med adgangsforbud (Lille Odde på Thurø Rev, Vresen, Monnet på Tåsinge, Odden, Mejlholm, Hjelmshoved, Vestenden af Hjortø og Skarø Odde).

Der er jagtbegrænsninger i forskelligt omfang i zoner ud fra et kerneområde syd for Tåsinge og forbud mod brætsejlads på en del af området i Sydfynske Øhav Vildtreservat.

 Sydfynske_Øhav_vildreservat - folder.pdf (425.3 KB)

 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnittet er i alt væsentlighed videreført.

Data, herunder kort over sårbare naturområder i Det Sydfynske Øhav er opdateret og fakta om adgangsreglerne er uddybet. Retningslinjerne er videreført. Der er ingen udpegninger.