Kommuneplan 2009

Baggrund

Transportsektoren er forandret

Skibstrafikkens faldende betydning i den lokale godshåndtering

Godsomsætningen i Svendborg Havn har været faldende over en længere årrække. Niveauet ligger nu på ca. 150.000 ton/år, hvoraf ca 1/3 er færgegods til øerne. Til sammenligning (2006) havde Nyborg havn 7 gange mere og Kolding havn 15 gange mere fragtskibsgods over kaj end Svendborg. Det tilbageværende gods på Svendborg havn er f.eks. træpiller, tømmer, kalk og korn og foderstoffer. Med lukningen af Vestas på Frederiksøen i august 2007 er en væsentlig kunde forsvundet, idet Vestas indskibede stål til såvel fabrikken i Svendborg som i Rudkøbing.

Fra skib til lastbil

Situationen for godstrafikken på Svendborg havn hænger i høj grad sammen med den generelle udvikling, hvor gods i stadig større omfang transporteres på lastbiler. De havne der har været i stand til at fastholde eller udvikle en godstrafik er ofte større havne med rigelige bagarealer og beliggende centralt i forhold til landevejsnettet. Baggrunden er at en meget betydelig del af godstransporten foregår med containere og håndteringen af disse sker i store terminaler, som kun findes på de største havne. 

Søtransportens fremtidige rolle i det sydfynske område

Svendborg havns placering i forhold til det overordnede vejnet, havnens begrænsede bagarealer og hensynet til den omgivende by indebærer, at Svendborg havn ikke har et potentiale som fremtidig godshavn af væsentlig betydning. Uanset at hensynet til klodens klima peger på at godset bør bevæge sig fra lastbil til skib igen, synes Svendborg ikke at være stedet, hvor dette mål skal opfyldes. Betingelserne herfor er betydeligt bedre f.eks. i Nyborg. 

På Langeland er der igangsat undersøgelser af muligheden for at etablere en havn ved Spodsbjerg. Beliggenheden her er optimal ift de nationale og internationale søveje og Vestas nu udvidede fabrik i Rudkøbing. En eventuel realisering af en ny havn i Spodsbjerg skal sammen med etableringen af Femern Bælt forbindelsen også ses som udviklingspotentialer for Svendborg og det sydfynske område.

Svendborg Havn - centrum for øhavets færger

Svendborg havn har fortsat en vigtig rolle som knudepunkt for ø-færgerne til Ærø, Drejø, Skarø og Hjortø. En af grundene hertil er at Svendborg by med sin koncentration af handel og offentlig og privat service, herunder sygehus og uddannelsessteder, fortsat er "hovedstad" for øerne i Det Sydfynske Øhav. Færgegodstransporten har været jævnt stigende til Ærø (60.000 t/år i 2006) og Svendborgfærgen er Ærøs mest benyttede færgerute.

Ærø Kommune har i 2008, med baggrund i en undersøgelse af den fremtidige færgestruktur for øen, fremsat ønske overfor Svendborg kommune om udflytning af færgelejet fra Svendborg havn til Skovballe på Sydtåsinge. Ærø Kommunes mål var at skabe timedrift på en sådan rute ved at besejle den med de to færger fra de nuværende ruter Marstal-Rudkøbing og Ærøskøbing-Svendborg. En ny rute til Skovballe vil medføre ændringer i det Habitat- og EU Fuglebeskyttelsesområde som en stor del af Det sydfynske Øhav er omfattet af, og planerne har derfor været drøftet med statens miljømyndigheder. Indenrigs- og Socialministeriet, Ærø og Svendborg Kommune besluttede på den baggrund i foråret 2009 sammen at gennemføre en undersøgelse af konsekvenserne af alternative linjeføringer for den fremtidige besejling af Ærø.

I september 2009 er der fremlagt en konsulentrapport som beskriver trafikale, miljømæssige og anlægs- og driftsøkonomiske konsekvenser af en udflytning af Ærøfærgen til henholdsvis anløb ved Skovballe og som et alternativ på Fynssiden øst for Ballen. Om en placering ved Skovballe vurderes det i rapporten, "at effekterne i relation til sejlads og gravning af sejlrender, forstyrrelse af trækfugle, etablering af havn og andre anlæg indenfor Natura 2000 området, herunder forringelse af marine og kystbaserede naturtyper for det internationale beskyttelsesområde vil medføre, at der ikke kan forventes godkendelse af planlægningen". Angående en placering ved Ballen konkluderes der, at der "formentlig vil kunne opnå(s) tilladelse ved en VVM undersøgelse, eventuelt med en række tiltag for at imødegå negative effekter fra etableringen." Der er pt ikke taget stilling til sagens videre behandling.

Fra industri til service

Havneområdet har indenfor de seneste årtier løbende ændret karakter. Man møder færre og færre blå kedeldragter. Lukningen først af Svendborg Værft og senere i 2007 af Vestas Towers´ afdeling på Frederiksøen har givet et tomrum som endnu et trin i den proces, hvor industrien næsten uafvendeligt afløses af bl.a. serviceerhverv, kultur og oplevelser. Tidligere trin på Svendborg Havn var lukningen af Kelloggs. I dette område langs Østre Havnevej er der gradvist sket en indflytning af nye erhvervstyper, herunder administrative erhverv og kommercielle underholdnings- og fritidsaktiviteter. På Frederiksøen er Vestas i nogle af bygningerne afløst af kortere erhvervslejemål ligesom SIMAC er påbegyndt undervisning her i forlængelse af lukningen af Kogtved Søfartsskole..

I forbindelse med Vestas´ varsling af lukning i 2007 besluttede Sammenlægningsudvalget i september 2006, at man ikke indenfor den nærmeste femårs periode ville ændre det gældende plangrundlag for Frederiksøen. I den oprindelige havnelokalplan er Frederiksøen udlagt til havnerelaterede erhvervsformål og beslutningen om den femårige "karensperiode" skal ses som et forsøg på at modvirke en kortsigtet forandringsproces.

Trods Svendborg Værfts lukning er der stadig et miljø med reparation af skibe og motorer på havnen. Interessen for at bevare gamle træskibe har sikret Ring Andersens Værft på Frederiksøen som det ældste værft i Danmark og med værksteder og administration på Nordre Kaj reparerer Petersen og Sørensen skibsmotorer - senest har virksomheden igangsat bygning af fiskekuttere på Frederiksøen. Sammen med et søentreprisefirma på Nordre Kaj  og et par store slæbebådsfirmaer, som også har Svendborg som hjemhavn, er det med til at fastholde den maritime atmosfære på havnen nu hvor godsmængden er begrænset.

Fra erhvervsområde til sammensat bydel

Med udløbet i den kommende byrådsperiode af den 5årige karensperiode for planlægning af ændret anvendelse på bl.a. Frederiksøen skal der sættes gang i en samlet planlægning for havnen, som supplerer den planlægning der er foregået omkring banearealer og inderhavn tilbage i 2005. Der vil blive tale om en planlægning der skal forholde sig til havnens nye virkelighed, nye ønsker til arealanvendelse, samspillet mellem erhverv og andre byfunktioner og mulighederne for at anvende havnens særlige kulturarv fremadrettet.

Nye anvendelser i havneområdet

I takt med at strukturforandringer lukker traditionelle produktionsvirksomheder stiger presset fra andre typer af erhverv ligesom interessen fra f.eks. kulturlivet for at bruge de attraktive havnearealer er stigende. Imidlertid er hele havneområdet gennem en lokalplan fra 1988 blevet forbeholdt havnerelaterede erhverv. Efter lukningen af Kelloggs blev der imidlertid i 2003 vedtaget en lokalplan der giver mulighed for en bredere vifte af erhverv i dette område. For banearealerne, området ved Nordre kaj og Jessens Mole, blev der i 2005 vedtaget en lokalplan som giver mulighed for at ændre anvendelsen af disse arealer til blandede bolig- og erhvervsformål. Svendborg Byråd undersøger pt muligheden for at igangsætte en omdannelse af området langs Jessens Mole, hvor der blandt andet påtænkes etableret et nyt hovedbibliotek.

Havnen har altid været kendetegnet ved aktiviteter som til stadighed var under forandring. Dette karakteristiske træk ved havne generelt virker tiltrækkende på bl.a. kulturelle aktiviteter, hvorfor det årlige fødevaremarked også har fundet en ideel lokalisering på havnen. Markedet har udviklet sig til at blive Nordeuropas største af sin slags, og vil formentlig være utænkeligt på et andet sted. Markedet har endvidere inspireret til afholdelse af de såkaldte Farmers Market, som er en månedlig tilbagevendende begivenhed hen over sommeren.

Farmers Market benytter sig af faciliteterne ved Maritimt Center, som efterhånden har indskrevet sig som en væsentligt element i Svendborg havns profil som kraftcenter for gamle træskibe. Fyn Rundt for gamle træskibe og Classic Regatta er to årlige arrangementer, som er med til fastholde og udvikle den maritime kulturarv.

Styrket gæstehavn

Der har været egentlig lystsejlads i Svendborg Sund siden midten af 1800-tallet. Forskellige steder i inderhavnen har der været broer for småbåde og lystsejlere. Anvendelsen af Jessens Mole er gradvist overgået fra trafikhavn til mere rekreativ anvendelse og er nu en populær gæstehavn i Det Sydfynske Øhav.  I 2008 og -09 har Svendborg Havn gennemført en omfattende fornyelse og udvidelse af området med nye broer, en flydende servicebygning og havnekontor og "Bølgen", som er et flydende opholds- og oplevelsesrum midt i havnebassinet. Herfra er der udsigt til aktiviteter og liv i store dele af havnen. På kajen ud for Toldboden er der etableret opholds- og legearealer til glæde for både gæstesejlre og byens borgere, ikke mindst børn og unge. De nye faciliteter har allerede i 2009-sæsonen betydet en markant fremgang i antallet af gæstesejlere.

Kulturarven som brændstof for udvikling af havnen

I Svendborg findes alle de maritime skoler, her bor masser af søfolk og her har en mængde rederier og shippingfirmaer hjemme. Det maritime i alle dets aspekter er således stadig en væsentlig del af identiteten i Svendborg og det sydfynske område. Dét skal tages med når havneområdet udvikles.  I modsætning til så mange andre havnebyer har Svendborg muligheden for at havnens udvikling og omdannelse kan ske med fokus på det maritime - blot i nye forklædninger. 

Dette perspektiv blev understøttet af at Kulturarvsstyrelsen i 2008, gennem en større national undersøgelse har fastslået, at Svendborg havn hører til blandt  Danmarks mest intakte og bedst bevarede havne. Her genfindes alle provinshavnens delelementer og her er mange bevaringsværdige enkeltbygninger. I forlængelse heraf er Svendborg Kommune sammen med de øvrige kommuner omkring ø-havet blevet udpeget som kulturarvskommune med et projekt om den maritime kulturarv i de 5 største havne, herunder Svendborg havn. Fokus i projektet er på hvordan den maritime kulturarv kan bevares og udnyttes fremadrettet i udvikling af erhverv, turisme og bosætning. Læs mere i afsnittet Kulturarv i byerne.

Sammenhængen med bymidten

Betingelsen for at havnen både kan udvikle sit eget liv og blive mere integreret i bymidtens liv er at forbindelserne mellem bymidten og havnen og mellem boligområder og havnen forbedres. Svendborg Kommune har sammen med Real Dania igangsat en undersøgelse af og opstilling af en strategi for den såkaldte "overgangszone" - området mellem Møllergade og Jessens Mole. 

Lundeborg Havn

Lundeborg Havn er i dag fiskerihavn, men blev oprindelig anlagt som ladeplads af godset Broholm og denne status understreges af havnens store bygningsfredede kornpakhus fra 1863. Ligeledes værdifulde er de senere fiskeritilføjelser - det lange garnhus bag pakhuset samt motorfabrikken, beddingen og isværket. Lundeborg Havn er udvidet mod syd med ny lystbådehavn.

 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.

Ændring ift. Kommuneplan 2009

Afsnittet er videreføret. Der er ikke foretaget opdateringer eller andre ændringer, selvom dele af afsnittet er uaktuelt.

I forlængelse af Byrådets behandling af en Udviklingsplan for Svendborg Havn, forventes der i planperioden udarbejdet et kommuneplantillæg for Svendborg Havn.