Hvad er en kommuneplan?

I henhold til Lov om planlægning (Planloven) skal der for hver kommune foreligge en kommuneplan. Denne er grundlaget for al fysisk planlægning og overordnet koordinering i hver enkelt kommune.

Kommuneplanens opbygning

Loven fastlægger nogle hovedelementer, som en kommuneplan som minimum skal indeholde:

Hovedstrukturen angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen. Herunder hører udbygningen i kommunen med boliger, arbejdspladser, trafikbetjening, serviceforsyning, rekreative områder, natur mv.

Retningslinjer angiver administrationsgrundlaget for arealanvendelsen. Der skal udarbejdes retningslinjer for udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder, for beliggenheden af arealer til forskellige byformål inden for byzonen. Kommuneplanerne skal desuden indeholde retningslinjer for de emner, der tidligere indgik i regionplanerne. I Svendborgs Kommuneplan indgår retningslinjerne som et element i hovedstrukturen.

Rammer for lokalplanlægningen, ofte også kaldet kommuneplanrammerne, fastlægger bestemmelser for indholdet af de lokalplaner, der er en forudsætning for at begynde større bygge- og anlægsarbejder. Disse bestemmelser drejer sig især om, hvad et område må bruges til, og hvor meget og hvor højt der må bygges. Men der kan også fastsættes andre typer af bestemmelser, f.eks. om størrelsen af friarealer og parkeringsarealer, hensyntagen til trafikstøj, bevaring af bebyggelse, detailhandel mv. I Svendborgs Kommuneplan findes kommuneplanrammerne under menupunktet Bydele og lokalområder.

Redegørelse. Planen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger. I Svendborgs Kommuneplan indgår redegørelsen som et element i hovedstrukturen.

Planprocessen

Kommuneplanen gælder for 12 år, men hvert 4. år skal byrådet vedtage en ny planstrategi. Byrådet skal i den forbindelse træffe beslutning om hvorledes den nye kommuneplan skal revideres, og i hvilket omfang og evt. med hvilke temaer. Kort skitseret ser planprocessen ud som følger:

  1. Forudgående debat hvert 4. år
    • Oplysning om den hidtidige planlægning
    • Strategi for kommuneplanlægningen
    • Debatperiode på minimum 8 uger
  2. Forslag til plan
    • Udarbejdelse i samarbejde med andre myndigheder, borgere, interesseorganisationer mv.
  3. Offentliggørelse af planforslag 
    • Debatperiode minimum 8 uger
    • Sendes til myndigheder
    • Miljøministeren har pligt til at gøre indsigelse på regeringens vegne mod forslag, der er i strid med overordnede interesser
  4. Vedtagelse af planen 
    • Behandling af indsigelser, forhandling af ændringsforslag
  5. Offentliggørelse
  6. Administration af planen
    • Kommunalbestyrelser skal virke for planens gennemførelse
Mindre ændringer af kommuneplanen

Det er muligt at foretage justeringer af kommuneplanen, når der bliver udarbejdet lokalplaner for bygge- eller anlægsprojekter. Disse tillæg til den gældende kommuneplan bliver behandlet af byrådet samtidig med de nye lokalplaner.

Kommuneplanens retsvirkninger

Kommuneplanen er Byrådets plan. Kommuneplanen forpligtiger Byrådet til at arbejde for de mål og rammer for udviklingen, som planer indeholder. Den er således bindende for kommunens planlægning, administration og anlægsvirksomhed. Kommunalbestyrelsen har omvendt ret til at administrere andre love f.eks. natur-, miljø- og vejlovgivningen ud fra hensyn i kommuneplanen. Kommunalbestyrelsen kan, inden for byzoner og sommerhusområder, modsætte sig ønsker om opførelse af bebyggelse eller ændret arealanvendelse, der strider mod kommuneplanens rammedel. Den kan også sige nej til udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens bestemmelser om rækkefølge. 

Planen giver endvidere borgerne et overordnet billede af de muligheder for udvikling, Kommunalbestyrelsen arbejder efter. Kommuneplanen har derimod ingen direkte retsvirkning overfor den enkelte borger eller virksomhed. Den giver i sig selv ikke tilladelse til bestemte ting. Kommuneplanen udgør grundlaget for den mere detaljerede lokalplanlægning og den konkrete sagsbehandling, som har den direkte retsvirkning for den enkelte. En lokalplan må ikke stride mod kommuneplanen, men den kan godt stramme kommuneplanens rammebestemmelser, f.eks. gennem fastsættelse af lavere bebyggelsesprocenter.

Hovedreglen er, at en kommuneplans retsvirkninger indtræder ved byrådets endelige vedtagelse af planen efter Planlovens § 27, stk. 1. Det betyder, at Byrådets lokalplankompetence og forpligtelsen efter Planlovens § 12, stk. 1, til at virke for kommuneplanens gennemførelse, træder i kraft, samtidig med at Byrådet vedtager kommuneplanen endeligt.

Eksisterende byplanvedtægter, lokalplaner og servitutter er fortsat gældende, uanset hvad der står i kommuneplanens rammebestemmelser. De kan kun ændres gennem en ny lokalplan.

Læs mere om kommuneplanens retsvirkinger i Naturstyrelsens Vejledning i Kommuneplanlægning.

Læs mere

Hvis du vil vide mere om kommuneplanlægning eller fysisk planlægning i almindelighed henvises til Naturstyrelsens hjemmeside http://www.naturstyrelsen.dk/, som indeholder vejledninger mv.

Den lettilgængelige publikation Planloven i praksis, kan anbefales som introduktion.

 

 


Svendborg Kommune | Ramsherred 5, 5700 Svendborg, Telefon 62233000, svendborg@svendborg.dk