Kommuneplan 2009

Sammenhæng til anden planlægning

Kort fortalt er der tre parter/niveauer i Danmark, som i overensstemmelse med Planlovens bestemmelser fastsætter rammer for den fysiske planlægning:

Miljøministeren fastlægger gennem landsplanredegørelser, oversigter over statslige interesser, landsplandirektiver, dialog mv. overordnede rammer for regionernes og kommunernes planlægning. Miljøministeren sikrer bl.a. gennem indsigelse (veto), at statens overordnede interesser varetages i kommunernes planlægning.

Regionsrådene udarbejder regionale udviklingsplaner, der beskriver regionens visioner. Planen har en nær sammenhæng til den erhvervsudviklingsstrategi som de regionale vækstfora skal udarbejde.

Kommunalbestyrelsen sammenfatter kommunalbestyrelsen mål og strategi for udviklingen i kommuneplanen, der udgør rammen for de detaljerede lokalplaner og for sagsbehandling efter planloven og en række sektorlove.

Sammenhængen mellem forskellige planer og niveauer.

Sektorplaner

Miljøministeriet udarbejder vandplaner og planer for Natura-2000 områderne. Det sker som opfølgning på EU direktiver. Disse statslige sektorplaner følges op af kommunale handleplaner. Vandplaner, Natura 2000-planer og handleplaner bliver bindende for kommuneplanlægningen. Læs mere om statens vandplaner her og Natura-2000 planer her.

Regionsrådene skal udarbejde en regional råstofplan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Der er tale om en ny sektorplan. Råstofplanen er bindende for kommuneplanlægningen. Råstofplanen for Region Syddanmark kan findes her. Læs mere om råstoffer i Svendborg Kommune og råstofplanen under afsnittet om Geologi.

Trafikstyrelsen udarbejder en statslig trafikplan for den offentlige jernbanetrafik. Planen skal indeholde en beskrivelse af besluttede statslige projekter og dispositioner, der berører jernbanenettet. Den udarbejdes for at sikre sammenhæng mellem den statslige, regionale og lokale offentlige trafik. Kommunerne skal lægge disse planer til grund for kommuneplanen. Den statslige trafikplan for jernbanen 2012-27 kan findes her.

 
Status

Vedtaget den 17. december 2013.

Se byrådets referat.